Du er her: ForsideBisygdommeVarroavejledningKrämerplade

Krämerplade

Hvordan bruges Krämerpladen?

En nogenlunde dækkende vejledning for brug af Krämerpladen. Den supplerer og nogle steder kritiserer den vejledning, som DBF giver på deres hjemmeside.

 

Fordampningsrummet

Fordampningsrummet er temmelig vigtigt for Krämerpladens funktion. Det skal gøre det muligt for syredampene at fordele sig ordentligt.

Slækker man på mål og udformning af bekvemmelighedshensyn, må man også regne med en nedsat effekt.

Til opstablingsstader kan man bruge en omvendt foderbakke. Fodrer man ikke med sådan en, må man lave en ramme selv.

I trugstader fremstiller man en 6-8 cm høj ramme med låg (ellers synker dækmaterialet ned over Krämerpladen), som giver rigeligt plads til Krämerpladen.

Jeg har endnu ikke fået et godt bud på, hvordan man bærer sig ad med at pakke plastikdækket tæt omkring rammen i et trugstade - men man må gøre det så godt man kan! Måske kunne man sømme en slags plastgardin rundt om rammen? Husk at utætheder nedsætter effekten.

Krämerpladen må desuden ikke ligge direkte ovenpå rammerne - så lukker man for mange åbninger:  læg et par stave på et par cm’s tykkelse på rammerne og pladen ovenpå.

Så skulle der være optimale betingelser for syrens fordampning.

Husk også, at fordampningen er afhængig af varmen fra bierne. Så i trugstader skal man sørge for en god indpakning over fordampningsrummet. En god isolering vil også yde beskyttelse mod høje udendørstemperaturer.

(til indholdsfortegnelsen)


Lukke for ventilationen

For at give syredampene lejlighed til at virke hurtigst og bedst muligt, skal stadet være helt lukket til, bortset fra flyvespalten.

I opstablingsstader lægges plastik over fordampningsrummet, så der ikke er ventilation, når låget er lagt på. Foderbakker eller –beholdere skal fjernes eller i hvert fald tømmes for bier, fordi der lukkes ned til stadet. Som regel er det nødvendigt at sætte beholderen ved siden af stadet, til bierne er fløjet ind. Husk, at der ikke må være foderrester – ellers må man vente med behandlingen!

Åbne netbunde lukkes så vidt muligt, f.eks. ved at sætte indskudsbakken ind.

I trugstader dækkes eventuelle riste i bunden med plastik.

Vil man gøre det rigtig grundigt, lægges tætsluttende plastik hen over fordampningsrummet med Krämerpladen og ned bag sidste tavle, næsten helt ned til bunden. Man skal sikre sig, at der er adgang ind i fordampningsrummet, så den store mængde bier, der som regel hænger bagerst i stadet, kan komme ind og hente foder og komme ud at flyve.

En vel tilpasset indskudsrude eller -væg (husk gennemgang for alle de "ledige" bier bagi kassen!) kan måske være mere tæt end et stykke uregerligt plastik.

Til sidst dækker man hele "bagrummet" over med feks. dækbrædder (eller bitømmeren) og plastik. Så har man gjort hvad man kan for at lave et godt fordampningsrum.

Det fungerer dog tilsyneladende godt nok, hvis man nøjes med det sidste, altså alene laver en plastoverdækning over hele truget samt lukker for eventuelle ventilationsåbninger i bunden.
Den løsning er ikke så lidt lettere at få etableret!

I trugstadet kan man iøvrigt godt lade en foderbeholder bagerst i truget blive stående. Også selvom den ikke er tom.

(til indholdsfortegnelsen)


Åbning af pladen

I vejledningerne står, at der laves 2 cm2 hul i hver side af Krämerpladen for hver tavle i stadet. Altså 4 cm2 pr. tavle.

Det kan gøres med en s.k. ”hugpibe” (16 mm svarende til et 2 cm2 hul) – men hvem har adgang til sådan én?! Desuden skal den være pænt skarp for at kunne lave et kontrolleret hul i den kraftige plastik. Og den er dyr i indkøb.

Fordelen er, at det er betydeligt lettere at kontrollere fordampningen fra små, afgrænsede huller.

For de fleste af os gøres det ved at skære 1 cm brede striber ud i plastikken. I en 10 rammers familie betyder det en 20 cm lang stribe på begge sider af pladen.

Målene bør overholdes ret nøje, fordi dosis fordampet syre er direkte afhængigt af det åbnede areal.

Risikoen ved slidsen er, at plastikken let bøjes udad, når pladen lægges på plads, og derved åbner meget mere for pladen end tilsigtet. Man kan f.eks. bruge de stave, pladen skal ligge på, til at styre plastikken. Prøv det af inden selve behandlingen sættes i gang!


Udendørstemperaturen

I vejledningerne står, at det åbnede areal skal reduceres, hvis udendørstemperaturen overstiger 25 grader.

Klaus Langschwagers erfaringer siger, at man ikke behøver at tage det hensyn. Heldigvis, for det ville være ret vanskeligt at gøre i praksis.

(til indholdsfortegnelsen)


Hvornår startes behandlingen?

John Svarre (JS) giver 5 liter foder straks efter honningfratagningen og giver bierne et par dage til at tage det ned. Så lukkes ventilationsåbningerne og myresyrebehandllingen startes.

Men der er ikke noget i vejen for, siger JS, endda at starte behandlingen samtidig med første fodring.

Så skulle der være en rest foder tilbage, når man kommer for at lægge Krämerpladen i, sker der altså ikke noget ved at lade det blive stående, selvom bierne (som i trugstadet) har adgang til det.


Hvor længe behandles?

Vejledningerne er temmelig svævende på dette punkt. Så her er de anbefalinger, som John Svarre, Klaus Langschwager og Flemming Vejsnæs kan blive enige om:

Ved første behandling lige efter den sidste honningfratagning er behandlingstiden minimum 7 dage.

Men: bierne tager ingen skade af længere tids behandling, hvis det passer dårligt i ens program at fjerne pladerne efter de 7 dage. 10 dage, ja selv 14 dage kan sagtens gå an.

Bruger man også myresyre ved en anden behandling efter indfodringen, midt i eller sidst i september, skal Krämerpladen også denne gang ligge i stadet i mindst 7-8 dage - og i den periode skal der helst være fordampet mere end 70-80 gram.

Det kan også komme på tale at forlænge behandlingstiden, hvis man mener, at familien er hårdt angrebet af mider. Man har måske haft et meget stort nedfald i en indskudsbakke. Mange mider i dronetavlen. Eller bierne er forkrøblede.

JS anbefaler 10 dage. Men bierne skades næppe af længere tid, hvis man vil være helt sikker.

Nogle vejledninger taler om behandlingstider på helt op til 3 uger. Det er, efter hvad jeg har kunnet få oplyst, helt unødvendigt.

(til indholdsfortegnelsen)
 

Minimumsfordampning

Man bør for en sikkerheds skyld veje Krämerpladen før og efter brug: fordampningen pr. døgn bør minimum være 10 gram.

Er den mindre, er der ikke sikkerhed for en ordentlig effekt.

Behandlingen må så fortsættes nogle dage endnu, til der er fordampet minimum 80 gram (det tal har jeg desværre ikke kunnet finde igen – så det må tages med forbehold!). Undersøg, om der skulle være en oplagt årsag (f.eks. at slidsen i plastikken har været delvis dækket til….).


Genbrug/opfyldning

En standard Krämerplade indeholder 300 gram myresyre (=250 ml 85% myresyre). Er der efter en behandling stadig ca. 200 gram tilbage, kan man forsegle pladen i en syrefast plastpose og bruge den i næste behandling.

Man kan også hælde ny syre på pladen.

Stadig under forudsætning af at man har syrefaste, kraftige plastposer at pakke den åbne plade ind i. Og mulighed for at lukke den tæt til – helst ved at svejse plasten sammen.

Krämerpladen indeholder 85 % myresyre.

(til indholdsfortegnelsen)


Bortskaffelse

Ifølge den forsigtige officielle vejledning bør Krämerpladen behandles som kemikalieaffald og afleveres, emballeret i syrefast plastik, på genbrugsplads eller lignende.

Klaus Langschwager har givet mig dette bud på håndteringen af pladerne:

”Krämerpladen er lavet af rene træfiberplader hvor den i træet værende cellulose binder fibrene sammen. Jeg bruger dem selv mange gange. Efter afgasning, som med fordel kan gøres i drivhuset mod spindemider, puttes den, nu helt tør, i en ny pose og er klar til opfyldning næste sæson. Revnede eller brækkede Krämerplader er fremragende brændsel i røgpusteren.”

(til indholdsfortegnelsen)



Jeg modtager meget gerne forslag til forbedringer og præciseringer. Ring eller skriv hvis noget ikke er så indlysende, som jeg troede at jeg skrev det!

Venlig hilsen,  Peter Bartholdy                                                  (sidst revideret 14/12 2013)

Begynderkursus Odder i 2018
Odder Biavlerforenings begynderkursus afholdes i marts, dog med start
onsdag d. 28. februar.

Kurset bliver fulgt op af en række praktikaftener tilrettelagt for begyndere.
Tilmeld dig her

Nyhedsbreve om biavl
Følg med i de aktuelle opgaver i bigården

Foreningen på Facebook:

OBF's Facebookside

Videoundervisning
Se Jan Sæthers samlinger af videoundervisning (før 2012) her:
Video - Bien
Video - Praktisk biavl

Kalenderen
Stor oversigtskalender for Odder og Samsø

OBF mini-kalender
Klik på måneden for stor kalender

Foregående måned Januar 2018 Næste måned
M T O T F L S
week 1 1 2 3 4 5 6 7
week 2 8 9 10 11 12 13 14
week 3 15 16 17 18 19 20 21
week 4 22 23 24 25 26 27 28
week 5 29 30 31

Næste begivenheder:

Ingen begivenheder


Endelig forår! Mirabellen blomstrer .........

 


Sommerudflugt til Samsø


Honninghøst en tidlig morgen

Go to top